Om kunstneren
Mit navn er Maja Kjær, jeg mor, kunstner og naturelsker. Jeg er født og opvokset i Danmark, men lbor i dag med min mand og vores tre børn på den solrige Algarvekyst i Portugal.
Jeg har altid elsket at tegne og male, men tog en pause fra kunsten i næsten 20 år for at forfølge en videnskabelig karriere. At blive mor fik mig dog til at revurdere mange ting i mit liv, og hjalp mig til igen at finde hjem til kreativiteten. Livet som forælder er fyldt med kærlighed og kaos, og jeg fandt roen i akvarelmaleri.
Jeg er meget inspireret af det feminine, naturen omkring mig og af mine børn, niecer og nevøer. Feminine værdier såsom kærlighed, kreativitet, intuition, omsorg, familie, skønhed og farver kommer til udtryk i alle mine malerier, lige fra mine portrætter af kvinder til mine kunstplakater til børn.
Sociale medier
Følg mig på instagram for at se mine processer og nye malerier.
Samarbejde
Jeg er åben for samarbejder og bestillingsarbejde, hvis det stemmer overens med min stil og visioner. Send mig en mail på hello@majakjaer.com hvis du har spørgsmål vedrørende samarbejder og kommissioner.