Maja Kjær
Friendships and Waves
Friendships and Waves
Giclée kunsttryk af originalt akvarelmaleri "Friendships and Waves". Kvindelige surfere på longboards set fra oven, der venter på den næste bølge.
Dette maleri er inspireret af en skøn oplevelse af ægte sisterhood, som jeg havde på et surf-retreat for kvinder i 2023. Kvinder fra forskellige lande, med forskellig baggrund og på forskellige stadier i livet mødtes for at tilbringe en uge sammen, draget af en fælles passion: kærligheden til havet. Ingen kendte hinanden i forvejen, men varme hjerter og åbne sind skabte et omfavnende og trygt rum hvor alle kunne føle sig velkomne. Vi kom alle med vores egne udfordringer i livet, men gik derfra rigere end vi kom - rige på inspiration, venskab, opbakning og omsorg.
Når kvinder støtter og holder rum for hinanden, sker der fantastiske ting.
Kunsttryk
Giclée kunsttryk er profesionelle digitale prints lavet med lysbestandigt mineralpigmentbaseret blæk på højkvalitetspapir.
"Friendships and Waves" er trykt på tykt og lækkert kunstpapir bestående af 25% bomuld og 75% α-cellulose (270 gsm). Papiret er hvidt med en mat overflade og en fin struktur, der minder om det originale akvarelpapir.
Printet fås i størrelse A5, A4, A3 og A2.
A5 er 14,8 x 21,0 cm │ 5.8 x 8.3 inches
A4 er 21,0 x 29,7 cm │ 8.3 x 11.7 inches
A3 er 29,7 x 42,0 cm │ 11.7 x 16.5 inches
A2 er 42,0 x 59,4 cm │ 16.5 x 23.4 inches
Bemærk: Printet leveres uden ramme. Da hvert print laves på bestilling, går der 5-10 hverdage før printet er produceret og afsendt.